„Åh, Verochka, sikke en ulykke!“ Rima Arkadyevna løftede sin hånd, hvorpå tunge guldarmbånd klirrede. Hun satte forsigtigt glaskanden tilbage på bordet.
Hendes læber pressede sig sammen som i sympati, men hendes øjne smalnede af nysgerrighed og glæde. „Mine hænder er allerede meget svage. Jeg var lige ved at hælde saften ud, og du gik væk på det forkerte tidspunkt.“
Der var en kort pause ved det enorme runde bord, som var fyldt med stegte størfade og krystalskåle, og den blev erstattet af en blød fnisen.
Min mands tante, en buttet kvinde i en latterlig pailletkjole, lagde sin gaffel til side.
„Det er ikke noget problem, Rimochka. Farven klæder hende stadig,“ mumlede hun og tørrede sine læber med en serviet.
"Det er som en grønthandlers forklæde på markedet. Vera er vant til hårdt arbejde."
Jeg sad i stilhed og stirrede på den ødelagte kjole. Omkring os summede festsalen på "Forest Lakes"-hotellet.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
