Del 1
Det første jeg bemærkede var lugten.
Ikke udenfor. Ikke den kolde martsluft, der altid smagte af vejsalt og fugtige blade. Inde i bilen.
Elis morgenmadsånde, varm og sød, blandet med plastikduften fra hans selepude og den pebermyntetyggegummi, min kone tyggede på, som om det var et job. Solen stod lavt nok til at stikke lige igennem forruden og forvandle hvert støvfnug til en lille spotlight. Det fik hele køreturen til at føles som et forhør.
"Far," sagde Eli bagfra med en lav stemme og stor indsats. "Kan vi ikke køre derhen?"
Han havde været stille det meste af morgenen. For stille. Den slags stilhed, der får dig til at tjekke et barns temperatur med håndryggen og spørge, om de har det godt. Men nu kom ordene ud, som om han havde holdt dem bag tænderne i timevis.
Hannah drejede ikke engang hovedet. Hun stirrede på vejen, som om den personligt havde fornærmet hende.
"Eli," sagde hun, træt og skarp. "Stop."
Han lavede en lille lyd, der endnu ikke var et gråd. Som en hoste lavet af følelser.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
