Da han pressede Ziploc-posen i min hånd, lavede den en dump, tung lyd – metal der klirrede mod metal.
"Jeg tror, det er nok," hviskede han, som om mønterne kunne høre det og protestere.
14,50 dollars.
Jeg stod på en smuldrende træveranda, vinden piskede gennem min frakke, som om han havde noget andet at lave. Ordren var markeret: Bagdør. Bank højt på.
Huset lå i udkanten af byen – afskallet maling, en skrå postkasse, mørke vinduer. Ikke helt en trailerpark, men tæt nok på til at føles som om byen havde opgivet det for år siden.
Der var ingen lys udenfor.
Intet bevægede sig indenfor.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
