– Mor, start ikke, okay? Jeg er bare træt, jeg vil afbryde forbindelsen. Det har jeg ret til.
– Ja, – svarede jeg med rolig stemme. Luften løb pludselig ud af mine lunger. – Selvfølgelig gjorde jeg det.
– Nå, fantastisk! – jublede han. – Okay, vi går ombord. Kys!
Et kort bip.
Jeg stod midt på afdelingen, blandt de statslige møbler, og kiggede på min søn. Han var så ægte, varm, levende. Og hele mit liv indtil nu var pludselig forvandlet til et billigt teaterkulisse.
Sygeplejersken kiggede ind i rummet.
– Hvad så? Er far kommet?
Jeg rystede langsomt på hovedet og tog ikke øjnene fra min søn.
– Nej. Vores far gik til ro.
Jeg græd ikke. Det var bare, at noget indeni mig blev meget hårdt og koldt, som en sten kastet i iskoldt vand.
Jeg tog min telefon frem og ringede til mor.
– Mor, hej. Kan du komme og hente mig?.. Ja, alene. Tag mig venligst med hjem. Med dig. Til landsbyen.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
