"Så, mor, er du klar til at møde far?" smilede sygeplejersken, da hun rakte mig den tæt indpakkede pakke. "Se, alle har samlet sig ved vinduerne med blomster."
Jeg nikkede og krammede min søn tæt. Hans lille ansigt var alvorligt, næsten dystert. Han var min lille dreng.
Vores søn, Dmitry. Jeg gik hen til vinduet og ledte efter min mands velkendte bil med mine øjne, men han var der ikke. Kun mærkelige, glade ansigter, balloner, der fløj op i himlen, og blomsterbuketter, der lignede skyer.
Telefonen vibrerede i min frakkelomme. Dmitry. Endelig.
"Hej! Hvor er du? De lukker os ud," råbte jeg uden at give ham mulighed for at tale. "Jeg er allerede klædt på, babyen er klar."
Der var en lyd i røret som summen på en togstation, og i baggrunden en kvindelatter.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
