Kapitel 1: Afrejsen og Masken der falder
Luften i Fayetteville, North Carolina, var et tykt, fugtigt tæppe, der duftede af fyrresaft, asfalt og den fjerne, rytmiske dunken af artilleri fra Fort Liberty. Det var en morgen med tunge stilheder og påtvungne smil. Min mand, Mark Vance, en mand hvis hænder var lige så dygtige til at vugge min hævede mave og skille et våben ad i totalt mørke, stod ved transportbilen. Hans OCP-uniform var sprød, den grønne baret stukket i hans skulderklap, og hans øjne – normalt lige så skarpe som en høgs – var blødgjort af en sorg, han forsøgte at skjule for min skyld.
"Jeg er tilbage før den første frost, El," hviskede han og pressede sin pande mod min. Jeg kunne mærke babyen sparke mellem os, en lille, hektisk protest mod verden. "Jeg har lagt alt klar. Huset er sikkert. Min mor er her for at hjælpe. Du skal bare fokusere på at trække vejret og opdrage den lille kriger."
Jeg nikkede, selvom en kold sten af frygt sad i min mave, tungere end det otte måneder gamle liv, jeg bar på. Min ryg værkede af en kedelig, vedvarende ild, og den sydlige varme fik allerede mine ankler til at hæve. Jeg kiggede forbi Mark ud på verandaen i vores hjem i kolonistil. Der stod Margaret Vance, draperet i lyst linned og med et blondelommetørklæde i hånden. Hun lignede den ægte sørgende mor, hendes ansigt en maske af tragisk bekymring.
I det øjeblik transportbilen drejede om hjørnet, gled masken ikke bare; den knuste.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
