"Blød? Kujonagtig?" gentog han langsomt. "En otteårig pige, der udholder mørket, ensomheden og ondskaben hos en voksen kvinde ... hun er stærkere, end du nogensinde vil være, Lorena."
Lorena rødmede.
"Hvordan vover du?"
"Du skulle takke Gud for, at jeg ikke ringer til politiet lige nu."
Kvinden udstødte en kort, nervøs latter:
"For hvad? For en streng uddannelse?"
"For psykisk misbrug," sagde Javier, hvert ord skarpt og koldt. "For vanrøgt. For de løgne, du forgiftede barnet med. For at fortælle ham, at jeg var død."
Lorena åbnede munden, men der kom ingen lyd ud.
Javier fortsatte:
"Du tager afsted i morgen tidlig. Helt sikkert. Ikke et skridt i retning af Emma. Ikke et ord om hende. Og hvis du nogensinde prøver at se hende igen ..."
Hans blik blev til en kniv.
"Så lover jeg, at du aldrig slipper afsted med det her igen."
Lorenas ansigt blev blåt. Hun prøvede at sige noget, men Javier vendte sig væk og gjorde det klart, at samtalen var slut.
**
De næste par timer gik i en tåge. Lorena samlede lydløst sine ting, mens Javier stod i gangen som en vagtpost. Ved solopgang holdt en taxa op foran villaen. Lorena vendte sig kun om én gang.
"Javier... du vil fortryde det her. Jeg vil ødelægge dig."
"Kom ud."
Døren smækkede i bag hende.
Endelig stilhed.
Ægte, frygtløs stilhed.
Javier vendte tilbage til Emmas værelse. Pigen sov trygt, hendes ansigt fredeligt, uden skygger. Den opgående sol legede i hendes hår.
Han satte sig ved sengen og kiggede på hende.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
