Kapitel 1: Adskillelsen
Mit navn var Clara Jensen. Jeg var fireogtredive år gammel den nat, min virkelighed brød sammen, og hvis nogen havde advaret mig bare en uge forinden om, at jeg reelt ville være skilt, før morgensolen stod over horisonten, ville jeg have grinet, til mine ribben gjorde ondt.
Det var ikke sådan, at Ethan Jensen og jeg levede i en åndeløs romance. Det gjorde vi ikke. Måske havde vi ikke levet længere, end min stolthed gad indrømme. Men vi var funktionelle. Vi var polerede på den snigende, komfortable måde, som langvarige partnerskaber ofte bliver, når de to mennesker indeni dem mestrer normalitetens koreografi. Vi ejede et uberørt murstenshus i kolonistil på en slumrende gade i Chicagos nordlige forstæder, et køkken udstyret med de soft-close-skabe, jeg omhyggeligt havde udvalgt, og en farvekodet digital kalender, der dikterede vores liv. Fra den velplejede forhave efterlignede vores ægteskab kyndigt et liv.
Klokken 2:47 om natten en tirsdag var latteren fuldstændig uddød i mig.
Jeg var bukket under for udmattelse på sofaen nedenunder, med fjernsynet slået fra, mens en absurd reklame malede stuen i en spøgelsesagtig, sølvglans. Ethan skulle have navigeret i en virksomhedskonference i Las Vegas. Han havde strøget sine læber mod min kind, inden han tog afsted den morgen, slynget sin overfyldte håndbagage over skulderen og mumlet: "Vent ikke, hvis mit fly kommer ind underligt."
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
