Jeg var på vej hjem med dagligvarer, da jeg så en lille pige stå alene i mørket. Hun spurgte mig om mad, men det, hun virkelig havde brug for, var meget dybere. Ingen af os vidste, at vi var ved at redde hinanden.
Mit navn er Kate, og jeg er 39 år gammel. Jeg er gammel nok til at have oplevet den smerte, der stille lurer i baggrunden af folks liv, men stadig ung nok til at mærke den snige sig tilbage, når man mindst venter det.
Jeg bor alene i en lille lejlighed på den nordlige side af byen, i et kvarter, hvor folk har en tendens til at passe deres forretninger. Det er den slags sted, hvor man kan gå på det samme fortov i årevis og stadig ikke kende sin nabos navn. Jeg arbejder i en lokal boghandel. Det er et roligt sted at arbejde, og det passer ind i mit stille liv. For nu har jeg det fint med det.
Jeg var ikke altid sådan. Der var en tid, hvor hver del af mig længtes efter noget mere, noget større end mig selv.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
