De Uskyldiges Søvn
Kapitel Et: Den Fluorescerende Gravs Summen
De fluorescerende lys på hospitalskorridoren summede med en frekvens, der føltes, som om de borede sig direkte ind i mit kranium. Det var en lyd, jeg havde hørt tusind gange før – en velkendt, elektrisk susen, der normalt forsvandt i baggrunden af min bevidsthed under mine tolvtimers vagter. Men i aften føltes hvert flimmer højere, skarpere, som om selve bygningen pressede sin vægt mod mit bryst.
Jeg sad stiv i en hård plastikstol i venteværelset på St. Mary’s General Hospital, mine albuer hvilende på mine knæ, mine hænder foldet så tæt sammen, at knoerne var blevet gennemsigtige hvide. Seks timer tidligere havde ren adrenalin båret mig gennem en sløring af hylende sirener, råbte vitale tegn og den hektiske susen af fødder på linoleum. Nu hvor adrenalinen var fordampet, var alt, der var tilbage, en rystende udmattelse og en hul, voksende frygt, der truede med at opsluge mig hel.
Mit navn er Evan Harper. Jeg er fireogtredive år gammel, og jeg har været sygeplejerske på skadestuen i næsten et årti. Jeg har set kroppe blive knust på måder, de fleste mennesker kun oplever i mareridt. Jeg har holdt pres på sår, der nægtede at stoppe med at bløde, jeg har talt familier gennem de knusende øjeblikke af pludseligt tab, og jeg har lært at holde min stemme rolig, selv når alt indeni mig ville skrige.
Men intet – absolut intet i min træning – forberedte mig på det øjeblik, hvor patienten på båren var min egen datter.
Jeg havde lige afsluttet en atten timers maratonvagt, hvor jeg vikarierede for en kollega, der havde meldt sig syg. Jeg var hoppet fra hjertestop til overdosis til traumeofre uden mere end fem minutter til at trække vejret eller nippe til vand. Ironien i det var bitter på min tunge nu. Jeg havde brugt atten timer på at redde fremmede, kun for at komme hjem og opdage, at den person, der havde mest brug for at blive reddet, havde sovet længere nede ad gangen.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
