En af kvinderne, en streng kvinde med en knold i baghovedet, kneb læberne sammen og kiggede væk. Alona kiggede på sin mor og troede. Hvordan kunne hun ikke tro, når hendes mors øjne var så velkendte, så kærlige, og hun klamrede sig så desperat til sine skuldre?
"Du kommer snart tilbage," hviskede hendes mor. "Jeg ordner alt. Bare vent et øjeblik, skat."
Sovesalen var ren, velnæret og uudholdeligt ensom. Der var andre piger i nærheden, men Alena undgik dem. Hun var blevet vant til ensomhed, og de støjende grupper, hvor alle delte hemmeligheder og skændtes om slikpapir, var fremmede for hende. Om natten huskede hun sin mors stemme og ventede. En måned gik, så to, så en tredje.
Mor kom kun én gang. Hun var ædru, tynd og bleg. Hun havde medbragt appelsiner og en billig chokoladebar til Alena. De sad på en bænk i sovesalens have, og hendes mor røg, mens hun nervøst vippede asken ud af sin cigaret.
"Snart," gentog hun. "Bare et øjeblik mere."
Alena troede.
Så stoppede det. To år gik.
Da hun var tolv, ankom en ældre kvinde med hævede øjne til sovesalen. Det var tante Nina, hendes bedstemors halvsøster, som Alona kun havde set et par gange i sit liv.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
