Jeg satte æsken på bordet, satte mig foran den og kiggede bare på den i lang tid.
Mine tanker stillede sig langsomt op, som en tråd trukket gennem en nål. Det gjorde ikke ondt. Bare rent.
Jeg vil ikke være bekvem for dem længere.
—
### **Kapitel 1. Beslutningen**
Næste dag tog jeg Misha med til min nabo, tante Zoya. Hun havde altid ondt af mig:
– Ninoshka, det kan ikke fortsætte sådan her! Unge mennesker har ingen samvittighed længere.
Jeg efterlod hende en liste – en kort en, ikke som Katyas plejede at have.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
