En elegant kvinde i en dyr frakke, med et tungt blik og en reserveret opførsel, trådte ind i den gamle byhospitalsbygning. Luften var mættet med duften af medicin, og væggene syntes at skjule historier om smerte og tab. Hun rynkede let på næsen – ikke på grund af lugten, men snarere på grund af de minder, der pludselig blev levende i hendes sind. Hendes mand, en af landets mest berømte milliardærer, lå nu på en af afdelingerne. Han var holdt op med at tale efter et slagtilfælde. Hans øjne var åbne, men stivnede, som om han stirrede tilbage i tiden.
De havde været fremmedgjorte i lang tid. De var ikke blevet skilt, men de havde heller ikke delt kærlighed. De levede som naboer, adskilt af penge, ansvar og en mur af tavshed. Da hendes advokat ringede og fortalte hende, at hendes mands helbred hurtigt forværredes, tøvede hun længe. Hvad kunne hun fortælle ham? Hvad ville han høre? Måske håbede hun på en sidste chance – en underskrift, der ville holde alt, som det skulle være.
Men da bilen kørte ind på hospitalets indkørsel, indså hun: det handlede ikke kun om papirarbejdet. Der var noget mere – et ønske om at være der, selvom det var for sent.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
