Politiet?
En jeg ikke kunne forestille mig?
Lyden kom tættere på, presserende, presserende – et adrenalinskud, der trak mig tilbage fra randen af landet.
Jeg lænede mig op ad den knuste vinduesramme og prøvede at rejse mig.
Mine øjne, ufokuserede af udmattelse, rettet mod hovedporten.
En bil – bare en almindelig sedan – stoppede med en skrigende kraft.
Døren fløj op.
Personen, der trådte ud, var ikke politibetjent.
Det var ikke en paramediciner.
Det var en bekendt person.
Min svigermor.
Carol.
Mit hjerte stoppede et sekund.
Hvorfor var hun her?
Havde Michael ikke løjet for hende og fortalt hende, at vi var taget ud af byen?
Hun ankom alene og så ophidset og bekymret ud.
Men det, der skræmte mig mere, var genstanden i hendes hånd.
Ikke en pung.
Ikke en kurv med frugt.
En forhammer – den slags bygningsarbejdere bruger – glimtede i det svage eftermiddagslys.
Hvad lavede hun?
Jeg kunne ikke forstå.
Hun løb hen til hoveddøren og kiggede ind.
“Emily? Leo? Er der nogen derinde?”
Hendes stemme var ikke streng.
Det var panik.
Jeg prøvede at skrige tilbage, men min hals var så hård, at jeg kun kunne frembringe en svag lyd.
Hun hørte mig ikke.
Hun begyndte at smadre hængelåsen på porten.
Klang.
Klang.
De øredøvende slag gav genlyd og rystede den stille gade.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
