Efter Arthur Brandt og Teodor Šsteiner var gået, var luften i konferencerummet blevet næsten håndgribelig: hvid, kold, pletfri – og alligevel fuld af skyld og fortrydelse.
Susanne Landgraf sad alene foran et bord fyldt med uberørt bagværk, hendes mave vendte sig, hendes rytme var knust under præg af streng professionalisme.
Der lød en svag knirken: døren var gået en smule op.
Markus Müller, vicedirektør for “AlpenBank”, kom ind barfodet (assistenten bemærkede ham alligevel ikke).
Han blev lidt i elevatoren, måske chokeret over mødets pludselige afslutning.
“Susanne,” sagde han sagte, men ikke skrøbeligt, “hvorfor sidder du stadig her?”
Sagde ingen noget?
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
