Døren smækkede i.
Jeg blev alene efterladt med børnene.
Køleskabet var tomt. En gryde suppe, en halv pakke smør og den billige pølse.
Alina kom ud af værelset. Hun er fjorten. Hendes øjne er gennemtrængende, hun kigger ud under øjenbrynene.
— Mor, mine strømper løber op. De sidste. Må jeg have jeans på?
— Du kan gå. — Jeg sukkede. — Alina, spiser du?
— Nej. Jeg går til bedstemor. Far sagde, at bordet ville falde fra hinanden der. Kaviar, fisk… Jeg vil have fisk, mor. Jeg har ikke spist i hundrede år.
Mit hjerte sank.
Hun vil have fisk. Barnet vil have fisk. Hendes far tager denne fisk med til sin bedstemor, som alligevel har diabetes og forhøjet kolesterol, og hun kan ikke engang spise halvdelen af den.
Vi gjorde os klar. Jeg tog min eneste ordentlige kjole på. Den er fem år gammel, den er lidt stram om brystet, men jeg har ikke andet at købe.
Vi ankom klokken to.
Døren blev åbnet af Tamara Petrovna. I en fløjlsmorgenkåbe, med håret i en knold. Hun duftede af parfume og stegt kylling.
— Åh, du er her. Kom nu. Bare vær stille, jeg har hovedpine.
Bordet var dækket i stuen.
En smuk dug. Krystalglas.
Og tallerkener.
På tallerkenerne var der… kogte kartofler. Sild (almindelig, salt, med løg). Oliviersalat. Vinaigrette. En hel stegt kylling.
Jeg kiggede rundt om bordet.
— Og hvor er den? — udbrød jeg.
— Hvad hvor? — svigermoren satte sig ned ved hovedrestauranten.
— Fisken. Kaviaren. Balyken. Blåskimmelosten. Vitya bragte den.
Vitia satte sig ved siden af sin mor
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
