Vi begyndte at gøre os klar. Jeg tog hendes hustøj på, det samme som hun havde på den dag, og glattede forsigtigt mit hår, som hun plejer. Jeg genkender også hendes parfume – en let, blomsteragtig duft, knap mærkbar, men alligevel karakteristisk. Lili tog sin frakke på mig, satte håret op i en hestehale og blev hos mig. Der var bekymring i hendes blik, men også noget nyt – håb.
Hendes mands lejlighed lå tyve minutter væk. Regnen var ikke holdt op, og gaderne glimtede i skæret fra gadelygterne. Da jeg gik hen imod huset, kom en mærkelig ro over mig. Det var ikke vrede, det var ikke frygt – mere beslutsomhed. Jeg vidste, at hvis jeg bakkede ud nu, ville Lili være fanget for evigt.
Jeg åbnede ikke døren med det samme. Først hørte jeg fodtrin, så klikkede låsen. En høj, irriteret mand stod foran mig. Han kiggede på mig og rynkede så panden.
"Hvor har du været så længe?" mumlede han og trådte til side.
Jeg gik ind uden et ord og forsøgte at opføre mig, som Lili plejede – med let foroverbøjede skuldre og undgik øjenkontakt. Hun gik ud i køkkenet, åbnede køleskabet og trak en flaske mineralvand frem. Hendes bevægelser var nervøse og rykvise.
"Jeg taler til dig," hævede han stemmen.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
