"Shhh, lille ven, bedstemor er her," hviskede jeg og vuggede ham i mine arme. Men Liam ville ikke falde til ro. Hans krop var stiv, hans små næver knyttede så hårdt, at hans knoer blev hvide. Hver bevægelse jeg lavede, hvert forsøg på at kramme ham tættere, fremkaldte endnu en bølge af skrig.
Jeg begyndte at gå i panik. Jeg tjekkede hans temperatur – ingen feber. Hans mave – blød, så det var ikke kolik. Til sidst, da jeg følte en voksende angst i maven, lagde jeg ham på puslebordet. "Jeg tjekker lige hans ble, skat, jeg skal nok give dig lidt lindring," sagde jeg med rystende stemme.
Jeg knappede knapperne op på hans blå heldragt og løftede forsigtigt stoffet. Så stod tiden stille.
I eftermiddagssolen, der strømmede ind ad vinduet, så jeg noget, der fik mit blod til at løbe koldt. På Liams lille, blege lår var et stort, mørkelilla blåt mærke. Det lignede et fingeraftryk. Med rystende hænder vendte jeg ham om. På ryggen, lige over blelinjen, så jeg flere mærker – gule, grønne, lilla. Et smertekort på en to måneder gammel babys krop.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
