Bag mig lagde min mand en beroligende hånd på min skulder.
“Vi kan vente.”
Så jeg ventede.
Undskyldningerne
Ved mit næste besøg: “Han sover.”
Besøget efter det: “Han har lige spist.”
En anden gang: “Måske næste gang.”
Jeg prøvede at være respektfuld. Jeg holdt afstand. Jeg havde en maske på. Jeg desinficerede mine hænder, som om jeg forberedte mig på en operation.
Jeg bragte mad. Jeg ordnede indkøb. Jeg afleverede bleer, vådservietter og modermælkserstatning, som om jeg var en slags leveringstjeneste.
Tre uger gik.
Og jeg havde stadig ikke holdt min nevø en eneste gang.
Så så jeg billedet
En eftermiddag så jeg ved et uheld et billede online.
Vores kusine sad på min søsters sofa og smilede, mens hun vuggede Mason.
Ingen maske. Ingen svæven. Ingen snak om “RSV-sæson.”
Bare babykram.
Min mave sank så hurtigt, at jeg var nødt til at sætte mig ned.
Næste dag ringede min mor.
“Han er sådan en god puttefugl,” sagde hun glad. “Han faldt i søvn på mig med det samme.”
Jeg greb fat i min telefon.
“Holdt du ham?”
“Ja, ja. Din søster trængte til et bad.”
Jeg blev helt stille.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
