Jessica sagde aldrig tak.
Hun viste aldrig taknemmelighed.
I stedet fandt hun altid noget at kritisere.
Når vi købte en ny bil, pralede hun.
Når vi tog Isabella med på ferie, klagede hun over, at "nogle af os" ikke var lige så glade.
Det var ikke bare bitterhed; det var misundelse.
Jessica misundte mit liv, min familie, min stabilitet.
Og selvom hun aldrig sagde det højt, begyndte det at gøre ondt.
Isabella var altid en sød, munter lille pige med langt brunt hår ligesom sin mor.
Hun elskede sine niecer, selvom Jessica ikke altid var flink ved hende.
Nogle gange kom Isabella hjem fra leg og sagde: "Tante Jessica sagde, at mit tøj var grimt," eller "Tante Jessica straffede mig for at røre ved deres ting."
Jeg sagde, at hun ikke skulle være opmærksom på det, hendes tante var bare stresset, men indeni havde hun ondt.
Alt ændrede sig en lørdag.
Det var Isabellas kærestes fødselsdag, og hun var virkelig spændt på at tage til en spillehalsfest.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
