— Hvad skal jeg gøre?
— Hvordan skulle jeg vide, hvad jeg skal gøre?! Da du gik i seng med ham, spurgte du mig ikke: "Hvad skal jeg gøre?"
— Jeg er korrespondancestuderende på tredje år på universitetet.
Min mor og mine yngre søskende er hjemme. Jeg har ingen steder at gå hen.
Og Alexei sagde, at du og jeg har boet sammen som fremmede i lang tid. Han er kun hos dig for børnenes skyld.
— Virkelig?! — Lyusa følte, at hendes tålmodighed havde nået sin grænse. — Giv mig dit telefonnummer og din adresse, så melder jeg mig!
— Hvad mener du med det?!
— Når de lader dig gå, siger jeg til dig, at du skal komme og hente ham.
— Hvor?
— Til din mor og dine yngre søskende.
— Der er ikke plads til ham.
— Og hvor bor du nu?
— På sovesalen.
— Nå, du kan gå tilbage dertil. Peg ikke på min lejlighed.
Min bedstemor efterlod den til mig, så den kan ikke deles ved en skilsmisse. Hvorfor blinker du? Du har ingen ret til min lejlighed.
— Det er en skam, at du tænker sådan, vi elsker hinanden.
— Så skal du bo i en hytte. Og gå nu, mens jeg stadig har det godt.
Ved du, hvor udgangen er? Så skal jeg ikke vise dig den.
— Lyusa smed gryden i vasken, som hun næsten punkterede, mens hun talte med gæsten.
Lyudmila havde næsten ikke sovet eller spist i tre dage, siden hendes mand var kommet ud for en ulykke.
I starten var prognoserne dystre, men hendes Alyoshka kom på benene igen.
Lyuda var fuldstændig udmattet af de dage, hvor hendes mand svævede mellem liv og død. De ringede og sagde, at hun var blevet overflyttet til en almindelig afdeling, og at konen fra nu af ville være ansvarlig for at tage sig af hende.
Dameprodukter
Gaver til konen
Og så dukkede den gravide lille luder op og ledte efter en lejlighed.
Hun ville vikle Anyas tynde hår om sin finger og kaste det ud fra femte sal, men hun var fuldstændig udmattet, både fysisk og mentalt.
Hun gik med hovedet nede, fortabt i tanker. Uanset om hun ville eller ej, var hun nødt til at gå.
For at tage sig af hende eller for at lufte sin vrede.
Nu kom hun hurtigt på benene igen og "tog sig af" hende ved at nævne hende. Hun ville ikke ødelægge hendes fødselsdag.
Anya sad på bænken ved indgangen.
— Tante Ljus, tante Ljus.
— Du er uudtømmelig. Hvad laver du her? Har jeg ikke fortalt dig alt?
— Du skal selv se Ljosha?
— Og?
— Ville du tage hende med?
Lyusa svarede ikke. De kørte i stilhed. I bussen satte hun sig ved siden af Anna. Lyusa vendte sig mod vinduet, som om hun ikke kendte hende.
Lyudmila tog den gravide pige med til Alexei som sin niece.
— Vent her. Jeg går ind først. — beordrede konen og gik ind på afdelingen.
Romantiske ture
Alexei lå alene. Han havde endnu ikke fået en værelseskammerat. Hans ben var i en slynge.
Hans kone kom ind. Hun så strengt på ham, Alexei vågnede ved hendes blik, smilede, men Lyudamila var ikke i humør; noget rev i hendes sjæl.
Og hun så på ham med sådanne hundeagtige øjne. En tortureret freak. Fuld af blå mærker, blå mærker, hans ben i gips.
— Hej, Alexei.
— Lyusa, det er godt, at du kom. Jeg har ventet på dig så længe.
— Du ventede, hva'! Hvem skulle have tvivlet?!
Gaver til konen
Konen tager hjemmelavet mad fra sin taske og lægger den på natbordet
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
