Og det var i netop det øjeblik, at en velhavende mand kom ind i deres liv. Han var omkring fyrre. Et dyrt jakkesæt, en dyr bil, det hårde blik fra en, der aldrig tog nej for et svar.
Han gik hjem og sagde roligt, næsten ligegyldigt:
"Jeg skal nok hjælpe din far med at komme ud hurtigere. Jeg skal betale hans gæld. Din familie får ikke brug for mere. Bare gift dig med mig og giv mig barnet. Jeg dør alligevel om et år."
Han talte, som om han forhandlede om køb af en grund.
Den unge kvinde forblev tavs. Hun observerede hans ansigt, hans selvtillid og fik pludselig ondt af ham. Fyrre år gammel. Velhavende. Men ensom. Han gentog, at lægerne havde givet ham maksimalt et år at leve i.
Hun var enig. Ikke for pengenes skyld, sagde hun til sig selv igen og igen. Han ville alligevel dø om et år. Og hendes far ville blive udskrevet, hendes mor ville gå i behandling. Hvad havde hun at miste?
Brylluppet fandt sted hurtigt og stille.
Men på deres bryllupsnat skete der noget, der skræmte hende så meget, at hun flygtede fra huset den næste morgen. Da hendes mand faldt i søvn, kunne hun ikke sove et blink. Huset føltes mærkeligt og koldt. Hun rejste sig for at gå ned ad gangen og så lyset i arbejdsværelset være tændt. Døren stod på klem.
Papirer lå på skrivebordet.
Hun havde ikke tænkt sig at læse andre menneskers dokumenter, men hendes blik faldt på velkendte ord: dato, underskrift, klinikstempel.
Det nærmede sig langsomt.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
