Jeg kørte mod den forfaldne, farlige busterminal i centrum, forårstågen så tæt, at jeg knap nok kunne se baglygterne på de få biler på vejen. Vinduesviskerne slog et hektisk, rytmisk tempo mod den silende regn.
Under det flimrende, gulsot gule lys fra en ødelagt gadelygte nær terminalindgangen så jeg den.
Det var en ensom skikkelse, krøllet sammen til en tæt, ulykkelig kugle på en iskold metalbænk. Bænken var dækket af et glat lag morgenfrost. Skikkelsen bevægede sig ikke.
Jeg bremsede hårdt og satte bilen i parkeringsstilling, før den overhovedet var stoppet helt, og åbnede døren. Jeg spurtede hen over den våde fortov.
"Chloe!" skreg jeg, mens vinden rev ordet ud af min mund.
Jeg nåede bænken og faldt på knæ i vandpytterne. Jeg rakte ud, mine rystende hænder greb fat i skulderen på den tynde, utilstrækkelige frakke, hun havde på.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
