Billedtekst
Jeg læste teksten under billedet – den var kort, men den gjorde min mund tør:
"Jeg leder efter kvinden på dette billede. Hun hedder Susan. Jeg har ledt efter hende i årtier – jeg har tjekket universiteter og forsøgt at finde et spor, men uden held. Hvis nogen ved, hvor hun er nu, så lad mig det vide. Jeg skal returnere noget vigtigt til hende. Noget jeg har beholdt i 45 år."
Jeg lukkede appen. Mit hjerte hamrede højere end køkkenurets tikken. Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved: var det virkeligt? En joke? Et tilfælde? Og hvorfor nu?
Den nat jeg ikke kunne sove
Jeg gik i seng i håb om, at alt ville være klart i morgen. Men søvnen kom ikke.
Jeg blev ved med at tænke på Daniel – på hans udseende, vores gåture som studerende, vores sjove samtaler, den følelse, når verden virker så stor og god.
Og så vendte hun tilbage til sætningen: "at returnere noget vigtigt." Hvad kunne han have holdt fast i i så mange år? Og hvorfor havde han ventet så længe på at finde mig?
Frygt – hvad nu hvis det bragte smerte;
Nysgerrighed – hvad nu hvis jeg endelig fandt sandheden ud af det;
Spænding – fordi fortiden pludselig var blevet nutiden.
Om morgenen indså jeg: Hvis jeg forblev tavs, ville jeg fortryde det. Ikke på grund af affæren, men på grund af den uløste sag, der havde hængt ved hele mit liv.
Jeg åbnede opslaget igen. Jeg stirrede på billedet i et par minutter, som for at sikre mig, at det virkelig var mig.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
