De eneste lyde var lyden af forbipasserende biler og naturens bløde kor – en skarp kontrast til den larmende travlhed i redaktionen.
Den første aften, da jeg læssede af, så jeg hende.
En lille pige, knap otte år gammel, stod ved busstoppestedet på den anden side af gaden.
Hun havde en overdimensioneret rød frakke på og knugede en rød taske, som om det var hendes sidste greb.
Hun virkede ikke fortabt, men hendes stilhed udstrålede en tristhed, der rørte mig.
Hun var der igen den næste nat, og natten efter det.
Ved den tredje nat følte jeg ikke bare nysgerrighed, men et presserende ønske om at vide, hvorfor hun altid var der, altid alene.
Jeg besluttede mig for at tale med hende.
Men da jeg kom ud, løb hun ned ad gaden, hendes røde taske hoppede bag hende.
Hun efterlod flere spørgsmål end svar.
Næste morgen blev mysteriet dybere.
Hendes røde taske stod på min dørtrin.
Remmen var flosset og tungere, end jeg havde forventet.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
