Han havde aldrig været i en lufthavn før.
Folk stirrede på hende. På hendes enkle forklæde, hendes gamle sko, hendes hårdtarbejdende hænder.
Men drengene gik stolt, en på hver side.
De gik gennem en særlig korridor. En ansat hilste respektfuldt på dem.
Et stort hvidt fly ventede på landingsbanen.
Firmaets navn var præget på flykroppen. Og under kabinevinduet, med små, næsten usynlige bogstaver, stod der indskriften: "Maria."
"Hvad er det her?" spurgte hun med dirrende stemme.
"Vores første officielle flyvning i Rumænien, som kaptajner," sagde Andrei. "Og flyet bærer jeres navn."
Maria dækkede munden med hånden.
"I kan ikke…"
"Selvfølgelig er det muligt. Fordi I gjorde alt muligt."
De førte hende ind i kabinen. De satte hende på sædet bag dem.
Da motorerne startede, lukkede Maria øjnene.
Han huskede det lille værelse, kagerne, der blev solgt i kulden, aftenerne uden lys.
Og nu... var han over skyerne.
Da flyet lettede, vældede tårerne frem igen.
"Vi flyver, mor," sagde Paul gennem sine hovedtelefoner.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
