Han elskede at være centrum for opmærksomheden, især når han kunne bruges til det.
Han satte glasset på bordet, spredte armene vidt med en teatralsk gestus og scannede selskabet med et strålende blik, som en født skuespiller.
— Åh, det var luksusen selv, gutter! I kan slet ikke forestille jer det! — begyndte han, og alle blev straks tavse og vendte sig mod ham.
— Forestil dig scenen: sidste uge, et regnskyl, en lokal apokalypse.
Og min dronning måtte hastigt løbe til butikken efter noget speciel yoghurt.
Jeg siger til hende: "Rita, jeg går."
Men du kender hende, stædig, ligesom... ja, du forstår.
Rita følte sit ansigt langsomt blive rødt.
Hun gravede sine negle ned i sofaens polstring.
Hun huskede den dag.
Dårligt humør, våde fødder og et dumt sus.
Men i hans optræden blev det til en farce, en sitcom, hvis hovedperson var ham selv — en latterlig og komisk tåbe.
— Og her var hun, løbende i høje hæle, som en fregat på bølgerne, — Kostya gik yndefuldt på plads og imiterede hendes gang til selskabets latter.
— Og lige foran butikken — en vandpyt.
Ikke en vandpyt, men Marianergraven!
Baikalsøen efter forårsfloden!
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
