Han begyndte at spørge hende om hendes mening og delte små detaljer med hende. Lidt efter lidt voksede tillid og måske endda kærlighed i hende.
En dag bemærkede han nogle tørrede morgenfruer i haven. "Hvad er de til?" spurgte han.
"Selv en enkelt blomst kan lyse din dag op," svarede Anaya.
Men rygter fra en forretningsforbindelse vakte tvivl hos Aarav. Næste morgen forsvandt Anaya og efterlod kun en enkelt besked:
"Tak for respekten og tilliden. Jeg er nødt til at gå, før jeg bare bliver endnu en skygge i din historie. — Anaya"
Et par måneder senere fandt Aarav hende i Uttarakhand. Hun havde åbnet et bageri kaldet Anayas Marigolds.
Da han så hende, indså han, at han aldrig havde taget noget fra hende bortset fra hendes frygt for at åbne sig.
I bageriets varme atmosfære, omgivet af duftende brød og kanel, talte de ærligt.
Anaya talte om den fred, hun havde fundet i sit enkle liv, og Aarav indså, at han elskede hendes enkelhed og fleksibilitet, ligesom hendes morgenfruer.
Aarav besøgte hende ofte, hjalp hende i bageriet og nød stille stunder sammen.
I anledning af bageriets treårs jubilæum gav han hende en tørret morgenfrue-guirlande og en besked: "Lad os starte forfra, ikke som herre og tjener, men som to mennesker, der forstår hinanden."
Tårer blev til smil, og deres historie begyndte på ny, fyldt med latter, varme og hverdagens sødme.
Aarav og Anaya sad i stilhed og stirrede på de fjerne bjerge. "Jeg troede aldrig, at nogen kunne forstå mine blomster," mumlede Anaya.
"Jeg troede aldrig, at nogen kunne bryde min tavshed," svarede Aarav.
Stjernerne var vidne til deres tavse bekendelse. Den nat sagde Aarav: "Nu kan jeg sove fredeligt."
"Fordi du ikke er alene," smilede Anaya.
Et skilt hang på bageriets dør: "Morgenfruer – hvor alle søde sager er født af oprigtighed."
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
