Liam satte farten ned, nervøs. Noget i hans profil – næsens linje, hans fingres rysten – udløste et dybt ekko. Han tog et skridt, så et til, indtil han følte sin ånde sætte sig fast i halsen.
"Emma?" mumlede han.
Kvinden kiggede pludselig op. Hendes iris – de dybe, hasselbrune øjne – udvidede sig af overraskelse.
"Liam..." hviskede hun.
Tiden frøs. Det var virkelig hende: Emma Hale, hans barndomskæreste. Pigen, der havde sat selvlysende stjerner på loftet i hans soveværelse. Den, han havde drømt om at tilbringe sit liv med, før hun pludselig forsvandt syv år tidligere.
Liams stemme bævede. "Jeg troede, du var væk for altid. Jeg ledte overalt efter dig."
Emmas læber dirrede. "Jeg var nødt til at gå. Jeg havde intet valg."
Han kiggede på de to drenge – tvillinger, ikke ældre end tre. Deres øjne spejlede hans egne, og deres udtryk var så velkendte, at han følte en trykken for brystet.
"Er det her det…" begyndte han.
Emma slugte, hendes stemme dirrede. "Ja, Liam. De er dine."
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
