"Nej, jeg bilder mig det ikke ind," Anna lagde sit tørklæde over skulderen og gik hen imod døren.
Den flimrende petroleumslampe kastede dansende skygger på væggene.
Strømmen var gået ud i nat – Ustinovos vintre var altid barske, og 1991 havde ikke kun bragt politisk omvæltning, men også rekordkulde.
Døren svingede op med besvær – næsten begravet under sneen.
En pige stod på tærsklen, skrøbelig som et siv, i en elegant mørk frakke.
Hun holdt en lille pakke i armene.
Hendes ansigt var stribet af tårer, hendes øjne vidtåbne af frygt.
"Hjælp mig venligst," hendes stemme bævede. "De er nødt til at skjule mig.
Vagt over mig… De vil dræbe mig…"
Før Anna kunne svare, trådte pigen frem og lagde pakken i Annas arme.
Den var varm.
Levende.
Ansigtet på en lille sovende baby tittede frem under tæpperne.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
