Den lille pige tog min hånd igen:
— Kom hurtigt!
Vi ankom til et velholdt lille hus.
Hun åbnede døren, løb ind og råbte:
— Mor! Her er han! Manden fra dit billede!
Jeg blev ved dørstolpen, og snart kom han tilbage med en kvinde.
Da han så mig, var det, som om han var blevet ramt af lynet.
Hans øjne blev store, han dækkede munden med hånden.
Efter et øjeblik begyndte han at græde…
Jeg kunne ikke tale.
Kun mit hjerte bankede dæmpet i mit bryst.
Da han endelig talte, dirrede hans stemme:
— Det kan ikke være… Hvordan er det muligt?..
⬇️ Fortsættes — i kommentarerne…
Den lille pige pegede på mig og sagde: “Det er dig på billedet i min mors pung!”
Manden stod stille og kiggede intenst på hendes ansigt.
Hendes ansigtstræk virkede lidt bekendte — og så glimtede minderne gennem ham som et lyn.
— Julia?.. Er det dig?
Han sænkede hovedet en smule og kiggede ned.
— Jeg troede, du var væk for altid — hans stemme var skrøbelig.
— De gav ham ingen chance… — sagde han sagte.
Han kiggede vantro på hende.
Efter så mange år — stod hun der i døråbningen.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
