Jeg tilbragte mine dage bag et kameralinse og forevigede andre menneskers liv, fordi jeg følte, at jeg ikke havde mit eget.
Brydepunktet kom ved anerkendelsesceremonien for de sidste studerende.
Serena stod på scenen, strålende i en cremefarvet sweater, da hun modtog endnu en lederskabspris.
Da hun tog mikrofonen, takkede hun ikke sine lærere eller trænere først.
Hun kiggede direkte på mig på tredje række og fnisede ind i mikrofonen.
"Og en kæmpe tak til min søster, Clara," sagde hun, mens publikum lænede sig frem.
"Tak fordi du altid er sløret i min baggrund. Enhver stjerne har brug for en skygge for at skinne klarere, ikke?"
Gymnastiksalen brød ud i latter - en grusom, bølgende lyd, der fik min hud til at krybe.
Selv mine forældre, der sad på forreste række, smilede og nikkede, som om min offentlige ydmygelse havde været en "sjov joke".
Det virkelige mareridt begyndte næste morgen.
Jeg ankom tidligt til volleyballholdets omklædningsrum og søgte roen i den stille morgenluft.
Jeg var ikke alene.
Hunter, skolens stjernepoint guard og Serenas trofækæreste, ventede der.
Han sagde ikke noget i starten, bare blokerede udgangen med sin massive krop.
"Serena siger, at du har opført dig ret kækt på det seneste," drillede han med en dyb og truende stemme.
"Hun er træt af, at du ødelægger hendes humør."
Før jeg overhovedet kunne trække vejret, var han i gang med at tvinge mig.
Han skubbede mig ikke bare; han greb fat i min skulder og hamrede mit hoved mod de skarpe hjørner af metalskabene.
Lyden af mit kranium, der ramte stålet, genlød som et skud.
Et blændende hvidt lys eksploderede i mit syn, og så strømmede den skræmmende varme af blod ned ad mit ansigt.
Da jeg faldt til jorden og klamrede mig til mine flækkede øjenbryn, kiggede jeg op og så ham smile, fuldstændig uskyldig.
Jeg sad på den kolde flise i hvad der føltes som timevis, med den metalliske lugt af blod, der fyldte mine næsebor.
Da jeg endelig kom hjem, var mit ansigt et kort af lilla blå mærker og grove sting.
Jeg var forberedt på at blive rasende.
Jeg forventede, at min far ville gribe sin frakke, og at min mor ville ringe til politiet.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
