Hun havde brugt tyve minutter på at vælge sin lille stjerneformede nål, den der fik hende til at føle sig "modig".
Hun var otte år gammel, og hun troede stadig på, at mod var noget, man kunne bære.
I gymnastiksalen stod klassen i tre pæne rækker på tribunerne.
Fotografen gav muntre instruktioner.
Læreren, fru Reynolds, gik foran dem som en vagtpost og tjekkede tøj, hænder og sko.
Så stoppede hun foran Ava.
"Hvor er dine uniformsko?" spurgte fru Reynolds højt nok til, at forældrene i nærheden kunne høre dem.
Avas smil forsvandt.
Hun kiggede ned på sine sneakers – rene, sorte, de samme som vi købte sidste måned, efter at de gamle gik i stykker.
"Det er mine sko," hviskede hun.
Fru Reynolds kneb læberne sammen.
"Reglen er at have sorte, pæne sko på på dagen for fotosessionen."
Jeg tog et instinktivt skridt fremad.
"Black," sagde jeg med påtvungen høflighed.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
