Jeg lagde min håndflade på stenmuren.
Det var køligt, men ikke iskoldt.
Minderne dukkede op.
Min far, der engang forklarede, at underjordiske rum holder på varmen forskelligt.
"Jorden er som et tæppe," sagde han under en campingtur i skoven, hvis navn jeg ikke længere kunne huske. "Det forhindrer dig i at blive for varm eller for kold."
Jeg slugte hårdt.
Måske var det alligevel ikke værdiløst.
Den første nat sov jeg lige ved indgangen, pakket ind i to sweatere og et tyndt tæppe, jeg havde trukket op af min kasse.
Vinden hylede udenfor, grene skrabede mod klipperne, men inde i hulen var der næsten fuldstændig stilhed.
Jeg vågnede før solopgang, ikke af kulden, men af en øm ryg og erkendelsen af, at jeg var hjemløs.
Bortset fra… ikke rigtig.
Jeg havde vægge.
Et tag.
Mit land.
Den næste uge lærte jeg min arv at kende.
Hulen var dybere, end jeg troede.
Et andet kammer forgrenede sig til venstre, smallere, men med højt til loftet.
Der var ingen tegn på oversvømmelse.
Jorden skrånede let tilbage, hvor en naturlig sprække drænede fugt ned i jorden.
Ved indgangen fandt jeg gamle metalkroge boret ind i væggen.
Mit hjerte hamrede.
De havde været her.
Mine forældre.
Udenfor opdagede jeg menneskeskabte rester – rådne træpæle nær hulens indgang, som om nogen engang var begyndt at bygge en struktur.
Dækket af mos.
Glemt.
Landsbyboerne var mindre poetiske.
Da jeg gik ind i Millers Landhandel for at købe tændstikker og dåsebønner, døde samtalen ud.
"Er du pigen fra børnehjemmet?" spurgte en mand.
Jeg nikkede.
"Jeg hørte, at du arvede den hule på Copper Ridge," sagde han med et hånligt smil. "Det sted har stået ubrugt i årtier."
"Du overlever ikke vinteren deroppe," mumlede en anden.
Jeg tog mine indkøbsvarer ud uden at svare.
De havde ret i én ting: vinteren nærmede sig hurtigt.
Hvis jeg blev, skulle jeg være forberedt.
Den første forbedring var en dør.
Ikke en rigtig en – ikke endnu.
Jeg slæbte planker op fra en halvt sammenstyrtet lade for foden af skråningen og byggede en groft træindhegning på tre dage.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
