De havde levet som naboer, adskilt af en mur af penge, forpligtelser og tavshed.
Da hendes advokat ringede til hende for at fortælle hende, at hendes mands tilstand pludselig var blevet forværret, tøvede hun længe, før hun gik derhen.
Hvad kunne hun have sagt til ham?
Hvad ville hun høre?
Måske håbede hun på en sidste chance – en underskrift, der ville holde alt som planlagt.
Men da bilen stoppede foran hospitalets indgang, indså hun: Hun var ikke kun kommet for dokumenterne.
Der var noget større – ønsket om at være ved hans side, selvom det var for sent.
Ved indgangen til skadestuen hilste en tynd pige på omkring ti år på hende.
Hun holdt en plastikkop i hånden og kiggede mod hospitalets spisesal.
Pigens frakke var revet i stykker, hendes hår var filtret, og der var en mærkelig ro i hendes øjne, som om livet allerede havde lært hende de vigtigste ting.
Kvinden kneb læberne sammen som sædvanlig, tog et par pengesedler op af sin taske og smed dem på gulvet ved siden af pigen uden at sætte farten ned.
"Køb dig noget at spise," hviskede han mellem tænderne, som for at befri sig fra en skyldfølelse, han ikke engang vidste, han havde.
Pigen kiggede op.
Han takkede hende ikke.
Han spurgte kun sagte, næsten hviskende:
"Har du nogensinde fortalt hende, at du elskede hende?"
Kvinden stoppede.
Ordene gik lige til hans hjerte.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
