Og han sad i armene på Althea, som smilede til kameraet med det samme glimt i øjnene, som jeg ikke havde set i over fem år.
Men det, der tog pusten fra mig, var ikke selve billedet.
Den lille, ødelæggende detalje: den lille dreng… bar mit smil.
"Hvem er han?" spurgte jeg, mens min hals snørede sig sammen.
Althea kiggede væk og tog en dyb indånding.
"Han er Daniel."
"Din søn?" —
Hun nikkede uden at se på mig.
En storm af tanker ramte mit ansigt som en bølge.
Hvad var det?
Hun var infertil.
Jeg huskede hvert besøg, hver test, hver tåre.
Jeg huskede de nætter, jeg havde holdt hende og forsøgt at få hendes smerter til at forsvinde.
"Men ... lægerne ... de sagde ..."
"Jeg ved, hvad de sagde," afbrød hun med lav og rystende stemme.
"Og de havde ret. Jeg kunne ikke få et barn."
Jeg forblev tavs.
Hvem var så det barn?
Hun vendte sig mod mig, hendes ansigt vådt af tårer.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
