Clarissas smil blev bredere.
"Ja, Emily. Hvorfor synger du ikke for os? Du kan synge, ikke?"
Emilys hjerte hamrede. Hun rystede hurtigt på hovedet og hviskede: "Frue, jeg ... jeg kan ikke. Vær sød ..."
Men araen var allerede trådt frem, hendes slør flød som en flod af silke bag hende.
Hun pressede mikrofonen i Emilys hånd og sagde med en sukkersød stemme, der skjulte skarpheden: "Vær ikke genert. Syng noget for os alle."
Gæsterne flyttede sig ubehageligt.
Nogle smilede høfligt og troede, det var harmløs sjov.
Andre, der bemærkede Emilys rødmen af forlegenhed, spekulerede på, om det ikke var grusomt.
Emily kiggede ned og lagde instinktivt sin hånd på sin mave.
Hun mærkede sin baby sparke svagt, som om hun mindede hende om, at hun ikke var alene. Hun tog en rystende indånding.
Og så – sang hun.
Først var hendes stemme blød, dirrende som et stearinlys i vinden.
Men i løbet af få øjeblikke var melodien blevet rig og hjemsøgende.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
